Efterårsaktiviteter i Strædet

HYGGELIGE STUNDER, HALMSKULPTURER, HALLOWEEN & SHOPPING

Efteråret har officielt meldt sin ankomst med farverige blade og køligere temperaturer. Dette betyder også, at vi går ind i en tid fyldt med hyggelige traditioner og muligheder for sjov og fornyelse. 

 

Halmskulpturer og hyggelig belysning 

Den mørkere tid betyder også hygge, og derfor pynter vi byen med smukke lyskæder for at skabe lys og hyggelig stemning til den kommende årstid. Derudover finder du halmskulpturer rundt omkring i midtbyen, så du kan gå på opdagelse for at se dem alle.

 

Efterårsferie i Køge

I uge 42 holder Køge efterårsferie. Køge Handel og Strædet byder velkommen til en uge fyldt med sjov og aktiviteter for hele familien i efterårsferien. Oplev følgende:

Efterårsbillet

Allerede fra lørdag d. 12. oktober kan du købe efterårsbilletten. Tag hele familien med på eventyr med efterårsbilletten, hvor du får masser af små gaver og lækkerier til maven. Læs mere HER

Børneloppemarked

Kom til det store børneloppemarked på Torvet, hvor masser af børn vil lege købmand for en dag. Det finder sted tirsdag d. 15. oktober kl. 10-14 midt på Torvet.

Ice for kids

Fredag d. 18. oktober fra kl. 14-18 kan du lave din helt egen is-skulptur, når vi stiller masser af isblokke til rådighed på Kulturtorvet. Kom og vær med - det er helt GRATIS! Alle, der er fyldt 7 år, kan deltage. Er du tæt på 7 år, kan mor eller far hjælpe til. Alle børn under 10 år skal ledsages af en voksen. 

Tilmeldning er ikke nødvendig. Du skal blot møde op og være med til at skabe sjove is-skulpturer. Der er isblokke til ca. 200. børn, og der vil være kompetente instruktører til stede, som sørger for, at alle får en god oplevelse. Så tag venner og familie med til en hyggelig dag.

 

Butikkerne og restauranterne

Butikkerne får løbende en masse nyheder hjem til efteråret og vinteren, så du kan forberede dig til de kølige dage, der nærmer sig. Du kan bringe efterårsstemningen med hjem med en lækker kage fra Lagkagehuset eller lave en personlig gave hos Fafla. Brug en af dagene på at nyde en hyggelig aften ude med god mad og godt selskab på en af vores restauranter.

 

Halloween med Trick or Treat

Torsdag d. 31. oktober er det Halloween, og i Strædet afholder vi Halloween med temaet Trick or Treat fra kl. 16-19. Vores butikker og restauranter vil være (u)hyggeligt pyntet op. Så tag dit bedste Halloween-kostume på, og vær klar til at nyde en aften fyldt med sjov og spænding i Strædet. Hold øje med hjemmesien og vores sociale medier, når vi løfter sløret for, hvilke butikker du kan finde lækre godter i. 

 

Følg med på vores sociale medier og hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer med en masse gode nyheder, events, tilbud og meget mere.

Facebook: StraedetKoege

Instagram: straedet_koege